Da de blev selvejere

 

Bønderne på Møn havde i århundreder levet som fæstebønder og må nok siges at have været behandlet strengt, ikke mindst af kronen, d.v.s. kongen. Eksempelvis inddrog man væsentlige arealer til brug for rytteriets heste. Herfra stammer betegnelsen Hjelms Kobbel. Da statskassen manglede penge sidst i 1700-tallet, besluttedes det at sælge gårdene på Møn. Med pengestærke mænd som mellemled lykkedes det således med noget besvær bymændene i Hjelm, Damsholte Sogn, at få foden under eget bord. 


Kronens gårde sattes på auktion. Det foregik på den måde, at man bød på hele byen samlet. Nicolaj Jacobsen fra København kautionerede for den halvdel af købesummen, som skulle falde, og aftalen var, at gårdmændene i Hjelm hæftede solidarisk. Hvis en af dem ikke kunne svare sine forpligtelser, kunne han blive sat fra gården, som byen så kunne sælge til en  lokal mand, der evnede at rette op på driften og økonomien. Den anden halvdel af købesummen blev stående som prioritetsgæld til staten, som gårdmændene skulle betale renter af.


Fra Møns Amt Skøde- og panteprotokol fra 1775 ses de undertegnede bønder i aftalen: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144708,23339335


Fæstegårdene havde fra gammel tid numre, som fortsatte med at gælde efter salget, frem til matrikelnumrene kom i 1844. Tanken med denne blog er at opliste de enkelte gårde i Hjelm med deres ejere op til nutiden. Dog begrænset således, at eventuelle nulevende personer ikke nævnes.


Fra Jordebog over Kgl. Majestæts gods på Møn m.m. 1769.
Det kongelige Bibliotek.


I 1779 underskreves endelig kontrakt med Nicolaj Jacobsen, som er indført i Skøde- og panteprotokollen. Flere af de oprindelige bønder er faldet fra grundet alderdom eller død, og nye navne optræder nu for adskillige af gårdene.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gård nr. 17