Gård nr. 7

 Gård nr. 7 i Hjelm, Damsholte Sogn. Nuværende adresse:

1. ejer af gården: Hans Nielsen står som nr. 7 med de øvrige Hjelm-bønder på den første liste over kommende købere af 1775. Han når dog ikke selv at få skøde.












2. ejer af gården: Christopher Jensen står på Gård nr. 7's plads på den nye liste af 1779. Link hertil: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144708,23339446. Umiddelbart ses ikke en familiemæssig relation mellem ham og Hans Nielsen. Christophers første kone Giertrud Kirstine Jensdatter døde 1795. Hans anden kone var Mette Hansdatter.

3. ejer af gården: Rasmus Larsen fra Bidsinge bliver i en fart gift med Christopher Jensens enke, Mette Hansdatter. Hans adkomst til Gård nr. 7 dateret 1798 indskrives i protokollen i 1831, da hans søn skal overtage en del af ejendommen. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144719,23343341 Jorden er (også efter udskiftningen) opdelt flere steder og med forskellige matrikelnumre. På kortet 1809-60 ses, at Rasmus beholder 33a sydligt i kanten af byen:


Den oprindelige Gård nr. 7 bliver nu midt i 1800-tallet delt op i tre små gårde/husmandssteder.

Matr.nr. 33a: Rasmus Larsen beholder bygningerne og jorden tæt på byen, hvor han når at blive gammel sammen med sin anden hustru, som er betydeligt yngre.
Hans Peter Rasmussen, søn af Rasmus Larsens andet ægteskab, køber den lille gård af enken Margrethe Hansdatter i 1859. Den består af matr.nr. 33a med bygninger, hartkorn ialt 1 tønde 4 skæpper. Hans Peter skriver under på, at hans mor skal nyde aftægt af gården. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145674,23686657 Han driver stedet ca. 10 år.
En Jens Hansen fra Svensmarke køber matr.nr. 33a i 1870 og sælger videre året efter til Niels Jørgen Hemmingsen. Skøde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145677,23688890. Niels Jørgen køber en del jord til, matr.nr. 20a og 44b. Efter hans død sælger enken Mette Kirstine det hele, og matr.nr. 33a ophører.

Matr.nr. 33b: Rasmus Larsens søn Christopher Rasmussen får 1829/1831 skøde på parcel No 2 af Gård nr. 7 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144719,23343342 , Matr.nr. 33b, som ligger syd for landsbyen. Også en lille gård eller husmandssted.


Hemming Rasmussen, karl på gården, ægter efter Christopher Rasmussens død dennes enke, Mette Kirstine Larsdatter, og får adkomst på stedet matr.nr. 33b, som i hartkorn står for 1 tønde 7 skæpper. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145673,23686184. Vi kan følge ejendommen og dens ejere over en periode i realregistret for Møns Herred 2. sæt https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008329#124720,18390954. Hemming sælger til Jens Larsen i 1870. Denne sælger i 1878 til Hans Henriksen. Købekontrakt: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145680,23690787. Han og hustru Maren Kirstine driver nu stedet i mange år. Den består stadig af matr.nr. 33b og 33g, som endelig overtages af først datteren Maren Kirstine og straks efter sønnen Hans Jørgen. Det er muligvis det nuværende Rytsebækvej 25.

Matr.nr. 33c: Rasmus Larsens søn Peder Rasmussen får parcel No 3 af Gård nr. 7, som ligger nord for landsbyen og tildeles Matr.nr. 33c og 33e. Må kaldes et husmandssted. På det første kort står Rasmus Larsen (overstreget) og Christopher Rasmussen. På kortet 1860-76 står ikke ejernavne.

Men ifølge realregistret tilhørte arealet indtil 1842/1843 Peder Rasmussen, som mageskiftede til en ejendom i Elmelunde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008329#124720,18390955
Peder Christiansen erhverver sig ved mageskifte med Peder Rasmussen den lille gård matr.nr. 33c og 33e nord for Hjelm landsby. Her bor han med sin familie i omkring 20 år. I realregistret for Møns Herred 2. sæt kan vi følge ejendommen og dens ejere over en periode: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008329#124720,18390955
Rasmus Christiansen er Peder Christiansens svigersøn. Han overtager matr.nr. 33c og e i 1865. Skøde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145675,23687785. Han ejer i forvejen matr.nr. 32e og har nu over 4 tønder hartkorn.
1887 er det svigersønnen Mads Peter Hansen, der bliver gårdejer på stedet. Link til hans skøde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145685,23693029 Det fremhæves, at der til ejendommen hører et areal med tørv, Rødsandsmose. Rasmus og hustru Ane Kirstine Pedersen bliver aftægtsfolk i en usædvanligt ung alder.
I 1906 køber Mads Peter det tilstødende areal ud mod Østersøen, med matr.nr. 63.
På nyere matrikelkort kan man se, at 32e, 33c, 33e og 63 er streget over og som sådan ikke længere eksisterer.
Gården, som Mads Peter Hansen beboede, var Hævenshøjgård. Det fremgår af "Møns Telefon 1916" https://slaegtsbibliotek.dk/932143.pdf.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gård nr. 17