Gård nr. 11

 Gård nr. 11 i Hjelm, Damsholte Sogn: Nuværende adresse Hjelmgade 24.

1. ejer af gården: Christen Jensen figurerer både i den trykte jordebog 1769 og i skødet af 1781.


Han havde gården frem til sin død i 1803. I kirkebogen og andre steder angives også slægtsnavnet Kamp. 
Mærkeligt:::: 1781 sælger han til sønnen Jens https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144708,23339497. I marginen står, at sønnen dør? (er ikke fundet i kirkebogen), så Christen igen bliver ejer af gården.

2. ejer af gården: Lars Pedersen gifter sig 1803 med Ellen Hemmingsdatter, enke efter Christen Jensen Kamp, og får derved adkomst til Gård nr. 11. Lars dør 1815. Ellen dør 1816 som gårdmandsenke. Ved auktion over gården https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144716,23341844 købtes den af en søn af Christen Jensen og Ellen Hemmigsdatter. Skødet kom i 1821.

3. ejer af gården: Peder Christensen erhverver sig fædrenegården, som stadig er i fuld størrelse, altså et stykke over 5 td hartkorn. Jorderne lå forskellige steder i byens vestlige del også efter udskiftningen.

                                                                 Matrikelkort 1809-60

Gård nr. 11 får matr.nr. 19a. Da Peder Christensens død nærmer sig i 1856, disponerer han således, at hans hustru vil kunne tage lån i gården: Realregister 2. sæt folio 456. Ligeledes sikrer de, at en søn vil kunne overtage gården. Adkomsten læses i 1865 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145675,23687844 og indeholder bestemmelser om, hvor meget han skal udrede til sine søskende m.m. Moren, Kirsten Pedersdatter, bliver og nyder aftægt.

4. ejer af gården: Sønnen Peder Pedersen driver gården cirke 20 år sammen med familien, inden de vælger at drage til Amerika. Derfor sælger de ejendommen i 1885 inklusiv et par smålodder, som Peder har købt. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145684,23692457.

5. ejer af gården: Hans Hansen og hustru Hanne Dortea bliver på gården knap 20 år og får et par børn. De udstykker og sælger adskillige parceller, idet de beholder arealerne nærmest byen, hvor gården er.

                                                               Matrikelkort 1876-1933

Matr.nr. 19a: Man ser af realregistret 2. sæt, at der udstykkes et antal grunde, og at det samlede areal derfor svinder ind. Måske tjener Hans Hansen pænt på udstykningerne. Omkring 1904 er gårdens jordareal mere end halveret. Hans sælger til Jens Peter Petersen. som køber en lille parcel til i 1925.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gård nr. 17