Gård nr. 4

 Gård nr. 4 i Hjelm By, Damsholte Sogn. Nuværende adresse Hjelmgårdsvej 3, Østersøgård.

1. ejer af gården: Den fjerde på listen over mænd, der konverterer til selveje, er "unge" Peder Pedersen. 







Han havde en snes år tidligere sikret sig gården ved giftermål med Mette Jensdatter. Allerede 1775 dør han imidlertid. I skifteprotokollen står der "unge Peder Pedersen". 

2. ejer af gården: Niels Olsen er søn af enkens forrige ægteskab. Han får kontrakt på Gård nr. 4 i 1776.

Navneregister til skøde- og panteprotokol.

Selve skødet kan ses på folio 439 i Møns Herred skøde- og panteprotokol https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144708,23339377  1806 får den umyndige datter Mette udlæg som 1. prioritet i hans jord på Hjelms Kobbel. Niels Olsen er nu oppe i 50'erne.

3. ejer af gården: Sønnen Jens Nielsen overtager i 1806 roret ifølge Møns Herred navneregister til skøde- og panteprotokol https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097850#145081,23447460 Købebrevet på folio 269 m.fl. i Møns Herred skøde- og panteprotokol 1801-1812 opregner fint og overskueligt, hvordan købesummen på 1000 rigsdaler skal fordeles mellem Jens' søskende og Niels Olsen selv. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#144711,23340463 Ejendommen får matr.nr. 37 og ligger øst for byen ud mod Østersøen. Matrikelkort gældende 1809-60.

Styrelsen for dataformidling og effektivisering.

4. ejer af gården: Anders Jensen står der på Matr.nr. 37 på kortet, og Jens Nielsens navn er streget over. Altså er ejendommen i perioden blevet overtaget af Anders. Jens Nielsen er død kun 31 år gammel i 1812, og enken Ane Marie Hansdatter må hurtigt have en ny husbond til at styre bedriften. Det bliver Anders Jensen fra Udby ved Stege. Niels Olsen, som har nydt aftægt hos sin søn, lever stadig og får kontrakt på kobbeljorden, som hørte til Gård nr. 4, og skal have et hus dér.
Anders Jensen dør 1835, og Ane Marie står som gårdejerenke i folketællingen, medens sønnen Jens Peter Andersen er bestyrer.

5. ejer af gården: Jens Peter Andersen bliver ejer 1848, som kan ses af realregistret Møns Herred 2. sæt: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008329#124720,18390964  Her er der henvisning til selve skødet, hvor også betingelserne for aftægt er beskrevet. Vi se tillige en tinglyst ret til at hente sten og sand på stranden samt at fiske. Jens Peter og Ane Johanne har stedet i 25 år, indtil de slipper tøjlerne og sælger til ældste søn.

6. ejer af gården: Hans Christian Jensen får, som ses i ovennævnte realregister, tinglæst skøde på ejendommen i 1875 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#145679,23689837. En gård af pæn størrelse dengang, over 6 tønder hartkorn. Hans Christian bliver dog kun 50 år, og Ane Margrethe Jørgensen står nu som enke. Hun vælger at lade en søn overtage driften.

7. ejer af gården: Johannes Jensen er ungkarl, da han bliver gårdejer ifølge skødet https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#332801,67008328 . Pris inklusiv løsøre 38.900kr. Med i aftalen indgår, at Ane Margrethe bliver boende på gården. Hvis hun ikke er tilfreds dermed og flytter derfra, har hun ret til 300 kr. årlig aftægt i penge. I folketællingen 1901 ser man, at ikke mindre end 4 søstre også bor på ejendommen. Det viser sig, at moren var afgået ved døden 1898 som 47-årig. Johannes gifter sig omsider 1903. Han og Bodil Kirstine bor endnu på gården Matr.nr. 37a ved folketællingen 1930. Et stykke mose har fået betegnelsen 37b og ligger et andet sted.

Ifølge BBR meddelelse skal bygningerne være opført 1825, altså i Anders Jensens tid.

Af hensyn til eventuelle nulevende personer stopper listen indtil videre her.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gård nr. 17