Gård nr. 2

 Gård nr. 2 i Hjelm By, Damsholte Sogn. Nuværende adresse Jættestuevej 2.

En lille slægtsgård på Møn. En øvelse i ejendomshistorie af NH Bach-Lauritsen.

Det kgl. Bibliotek, fotograf Sylvest Jensen ca. 1936

Kildeangivelser Udsnit af matrikelkort, sognekort og sogneprotokoller er gengivet fra Geodatastyrelsen “Historiske kort på nettet”. Udsnit af centimeterkort og målebordsblade er gengivet med tilladelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. "

1. ejer af gården:Fæstebonden på Gård nr. 2, Morten Rasmussen, køber ejendommen til selveje i samarbejde med byens øvrige bønder.

År 1775 september 15de læst Morten Rasmussen i Hjelm med øvrige bymænd og Nicolaj Jacobsen i Kbh. indbyrdes forening om byens køb …

I 1781 havde gårdmændene afviklet halvdelen af købesummen og modtog kongeligt skøde på ejendommen. De kunne nu kalde sig selvejere! Ganske som i dag var en nyslået gårdejer omkring år 1800 også kun med visse modifikationer “ejer” af sin bedrift. Han havde måttet stifte gæld. Vi ser i skøde- og panteprotokollen i 1782, at Morten Rasmussen låner 55 rigsdaler af sin bror Lars. Omtrent samme beløb skylder han kautionisten Nicolaj Jacobsen fra København. Morten Rasmussen når ikke at nyde gårdejerværdigheden længe. I Møns Amts skifte fra 15. februar 1786 efter hans død får vi et billede af økonomien. Herunder et klip fra gældsposterne:

2. ejer af gården: Men gården er trods alt solvent nok til, at familien kan blive på den, da enken Anne Jensdatter, som det var helt almindeligt dengang, hurtigt gifter sig igen. Den ny husbond, Peder Jørgensen, skynder sig at betale Anne Jensdatters svoger hans tilgodehavende. For at gøre det optager han selv et lån. Som gårdens overhoved kan han nu kalde sig Hyllebrand. Betegnelsen Gård nr. 2 fulgte stadig stedet, også efter den såkaldte udskiftning, hvor en del af byens tætliggende gårde efter politisk forordning skulle spredes ud i landskabet som led i en modernisering og effektivisering af det danske landbrug. I skøder og andre dokumenter omtales gården stadig som “nr. 2” eller “gl. nr. 2”, selv når den geografisk ikke længere befinder sig inde i selve landsbyen, men er blevet flyttet ud og blevet delt. Derfor vælger jeg her at definere slægtsgården som den samme bedrift eller, om man vil, produktionsenhed - også efter at den er flyttet et stykke væk. Man kunne sammenligne det med en smedevirksomhed, som er startet inde i en by, men grundet zonebestemmelser er rykket ud i industrikvarteret. Det er jo stadigvæk den samme virksomhed.

Vi ser navnet Hans Hyllebrand midt i landsbyen. Hér lå Gård nr. 2 oprindelig før udskiftningen. Da gården blev rykket nordpå i forhold til landsbyen og efter indførelsen af matrikelnumre kom til at hedde Matr.nr. 26, blev et mindre areal tilbage og kom til at hedde Matr.nr. 38. Der boede Morten Rasmussen og Anne Jensdatters ældste søn Hans så med kone og børn.

3. ejer af gården I 1804 står næste generation, Rasmus Mortensen Hyllebrand, klar til at overtage Gård nr. 2. I navneregistret til skøde- og panteprotokol 1739-1822 ses, at Rasmus’ stedfar - tilsyneladende efter flere udkast - vælger en kontrakt på undertægt (d.v.s. aftægt) for sig og Rasmus’ mor Anne Jensdatter, som lever frem til 1820.

Navneregistret henviser til Folio 176-177 og 188 i selve protokollen. Her falder det straks i øjnene, at udskiftningen er overstået for Gård nr. 2’s vedkommende. Den er udflyttet fra Hjelm By. Mandag den 25. april 1804 indføres:

“Kiender ieg underskrevne Peder Jørgensen Hyllebrand, Eiere af gaarden No 2 udfløtet af Hielm, at have solgt og afhændet ligesom ieg og hermed fra mig og mine Arvinger aldeles sælger, skjøder og afhænder til min Stedsøn Rasmus Mortensen Hyllebrand ….” Det specificeres, at også gårdens rettigheder og pligter ved den såkaldte “Koppel-Jord” følger med. Peder Jørgensen oplister en række betingelser, bl.a. følgende passage: “Da Kiøberen agter at indlade sig i Ægteskab om en kort Tid, da skal han og hans Hustrue blive hos mig i de to første Aar og arbejde for mig imod at ieg giver dem Kost og til Løn hvert Aar 39 Rd aarlig til dem begge …” Rasmus skal efter dette skødeudkast give 50 Rigsdaler i udbetaling og til december 1804 betale 200 Rd. Efter de 2 års arbejde for Peder Jørgensen skal han lægge resten, 149 Rd 5 Mark - ialt 399 Rd. 5Mk. Dog med den gulerod, at han eftergives 49 Rd., hvis han og hans kone har passet deres arbejde ordentligt. Han er tilsyneladende noget ærekær i pengesager. Ganske kort tid efter lægger han de 200 Rd. I august skriver Rasmus Mortensen Hyllebrand under på skødet, som nu ikke indeholder et punkt om, at han skal arbejde for stedfaderen i 2 år. Til gengæld træffes der nu aftale om undertægt - altså aftægt - og Rasmus skal lade opføre en beboelse til sin mor og stedfar, forsyne dem med visse naturalier og køre dem til kirke om søndagen. Aftægtskontraktens fulde ordlyd ses i Skøde- og panteprotokollen, tæt skrevet og noget svær at tyde. Den indgår som prioritet i ejendommen.

Alt ser egentlig lovende ud, men i 1823 skyder Rasmus Hyllebrand sig selv, efter sigende fordi han har problemer med at betale sin skat til tiden. Vi ser på matrikelkortet herunder nr. 26, hvor navnet på ejeren er blevet ændret efter den ulykkelige hændelse.

4. ejer af gården:Peder Hansen. Enken Karen Jensdatter måtte gifte sig igen for at holde gården i drift. Derfor figurerer Peder Hansen nu på kortet. Det har været i brug fra 1809-60.

Udskiftningen har betydet en kæmpe forandring. Fra af have ligget samlet i en klump i landsbyen, er adskillige gårde nu flyttet langt ud, hvor de har deres marker liggende lige omkring sig, men hvor samtidig det tætte fællesskab med landsbyens andre beboere i en eller anden udstrækning forsvinder. Matriklen deles. På sognekortet tegnet i 1816 hed ejendommen blot matr.nr. 26 …

… men på matrikelkortet fra 1860 er der indtegnet nr. 26a og 26b. Den oprindelige gård er delt i to mindre gårde.

Fra Historiskekort.dk

5. ejer af gården (26b): Karen Jensdatters søn med Rasmus Mortensen Hyllebrand blev boende på gården, og planen var nok hele tiden, at han engang skulle være gårdejer, når han stiftede familie. I 1848 fik sønnen, Morten Rasmussen, skøde på matr.nr. 26b, og det blev læst i februar 1849. Fra Møns Herred, Realregister 1.sæt (1830-1860), B, nr. 347b: “Skiøde. Jeg underskrevne Peder Hansen, Gaardmand i Hielm, erkender herved, at ligesom jeg med Kiøbecontract af 29de Januar 1847 har solgt, saaledes skiøder og aldeles afhænder jeg herved til min Stedsøn Morten Rasmussen en Parcel af min Gaard, gl. No. 2 af Hielm dens Jorder, af Areal circa 22 Tønder Land, som ved den passerede Udstykning, der under 18 September 1847 af det Kongelige Rentekammer er approberet og betegnet med nyt No. 26b og ansat for Hartkorn 2Td 6Sk 3Fk 2 1/2 Alb …. “

Gården, som Morten Rasmussen skal overtage, er altså skrumpet, men er stadig en del af den virksomhed, som flere generationer før ham har holdt i gang. Aftalen om købet er udfærdiget mere end et år før, end der blev tinglæst skøde.

Den anden halvdel, som Peder Hansen og Mortens mor Karen Jensdatter havde beholdt, var Matr.nr. 26a. Hér stod den firlængede gård, som var opført efter udflytningen knap et halvt århundrede tidligere. Peder Hansen og Karen Jensdatter fik en langt yngre plejesøn i huset, som også hed Morten Rasmussen, hvilket i første omgang kan forvirre, når man læser i protokollerne. Denne plejesøn overtog Matr. 26a, men måtte i øvrigt afhænde den til anden side, da han blev separeret.

Matr.nr. 26b førtes videre i familien. Det må antages, at Morten Rasmussen og Bodil Katrine Jensen fik næsten nye bygninger, da de overtog parcellen. Nutidens BBR-meddelelse angiver opførelsesåret som 1840. Det er den ejendom, som vi ser på luftfotoet forrest.

6. ejer af gården (26b):Da Morten Rasmussen når 60-årsalderen er tiden inde til at “pensionere” sig og give stafetten videre. Det passer derfor fint, at hans og Bodil Katrines søn Jens Kristian gifter sig i 1880, hvor overtagelsen også lovformeligt finder sted. Møns Herred Realregister: 2. sæt: Damsholte (1860-1939). Her kan man følge handlerne over en periode, begyndende med Peder Hansens skøde til Morten Rasmussen, hvorefter følger Morten Rasmussens skøde til Jens Kristian Mortensen. Vi ser desuden, at Jens Kristian efter nogle år tilkøber nogle rettigheder til tørveskær. Adgang til tørv var særdeles vigtig dengang; nogle steder omtrent den eneste energikilde. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008329#124720,18390935 Jens Chr. Mortensen har gården i en årrække, inden han i 1905 overlader den til sønnen Laurits.

7. ejer af gården (26b): Laurits Mortensen får skøde og optager lån: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17097738#332805,67010642 Han driver ikke stedet længe, men udstykker 1923 en lille parcel (26b) til sig selv og sælger resten på ca. 2 1/2 td.hartkorn (matr. 26c) til Anders Hansen.

8. ejer af gården (nu 26c): Anders Hansen. Denne har ikke gården længe.

Listen stopper foreløbig her af hensyn til evt. nulevende.

VIEW ALL